Officielt: OB sikrer sig lovende offensivspiller

0
Officielt: OB sikrer sig lovende offensivspiller

Foto: Shutterstock

Superliga-klubben OB har hentet den svenske U21-landsholdsspiller Rami Al Hajj, der gør sig på den offensive del af midtbanen. Det oplyser klubben onsdag.

21-årige Rami Al Hajj er skiftet fra hollandske Heerenveen til OB.

Det bekræfter OB på sin hjemmeside onsdag, hvor det fremgår, at den svenske U21-landsholdsspiller har fået en treårig aftale.

Al Hajj er dermed bundet til Superliga-klubben frem til sommeren 2026, og skiftet glæder fodbolddirektør Björn Wesström.

“Med Rami får vi en spiller, som vil bidrage til at udvikle vores spillestil. Han er en spiller, der har sine styrker med bolden, og så har han en stor fodboldpassion,” siger Wesström ifølge klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Trods sin unge alder har han allerede international erfaring, og vi glæder os til at starte sæsonen sammen med ham,” lyder det fra OB-chefen.

Rami Al Hajj gør sig primært på 10’er-positionen, meddeler OB i forbindelse med præsentationen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE