
Foto: shutterstock.com
I en pressemeddelelse bekræfter 35-årige Arjen Robben, at han stopper karrieren. Hollænderen kan se tilbage på en lang og imponerende karriere.
En stor fodboldspiller på den internationale scene har i dag valgt at stoppe sin aktive karriere.
Arjen Robben har således i en pressemeddelelse til flere medier bekræftet, at han i en alder af 35 år lægger støvlerne på hylden.
Den hollandske tekniker nåede i sin karriere at optræde for blandt andet Real Madrid, Bayern München og Chelsea, og derudover optrådte Robben hele 97 gange for Hollands A-landshold.
En enkelt gang vandt Robben Champions League. Det skete i 2013, hvor han sammen med resten af Bayern München-mandskabet slog Dortmund 2-1 i finalen – endda med Robben som matchvinder i sidste minut.
I landsholdsregi var højdepunktet, da Robben og Holland i 2010 nåede VM-finalen, hvor Spanien dog endte med at snuppe guldet efter en 1-0-sejr i forlænget spilletid.
Det blev i alt til 12 nationale mesterskaber for Robben – hvor af de otte kom i hus med Bayern München, som også blev offensivspillerens sidste klub.