Officielt: Southampton køber Bertrand

0

Den engelske venstreback Ryan Bertrand harSouthampton under sit lejeophold i Southampton imponeret så meget, at klubben nu har valgt at købe ham permanent fra Chelsea.

Premier Leagues største overraskelse i denne sæson, Southampton, har købt Ryan Bertrand fra ligaens førerhold, Chelsea. Southampton udskifter dermed venstrebackens lejeaftale med en kontrakt gældende frem til sommeren 2019.

Ryan Bertrand har under sit lejeophold imponeret i Southampton som afløser for den unge Luke Shaw, der i sidste transfervindue blev solgt til Manchester United. Bertrand har startet inde i 22 af 23 Premier League kampe i denne sæson.

Siden han i 2005 blev professionel har Ryan Bertrand spillet i Chelsea, men han har aldrig fået sit store gennembrud i klubben. Blot 28 Premier League kampe er det blevet til for Chelsea, hvilket også skyldes, at han siden 2005 har været udlejet til 7 forskellige klubber.

Ryan Bertrand var en del af Storbritanniens trup til OL i London i 2012. I samme år spillede han Champions League finale mod Bayern München for Chelsea. Han fik også debut på det engelske landshold, men her er det dog kun blevet til 2 optrædener i alt.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE