Officielt: Vejle sikrer sig Anders K. Jacobsen

0

Officielt: Vejle sikrer sig Anders K. JacobsenSuperliga-klubben Vejle Boldklub har været på rov i AC Horsens, hvor man har sikret sig den rutinerede angriber Anders K. Jacobsen på en lejeaftale.

Anders K. Jacobsen er tilbage i Superligaen.

Det er en kendsgerning mandag, hvor Vejle Boldklub bekræfter på sin hjemmeside, at man har hentet angriberen.

“AK” kommer til fra AC Horsens på en lejeaftale frem til sommer, og sportschef Marius Adrian Nicolae sætter ord på tilgangen.

“I løbet af efteråret har vi periodevist savnet alternativer i angrebet, især centralt, hvor German Onugkha har skullet påtage sig et stort ansvar, hvilket han med sine syv ligamål har gjort meget tilfredsstillende,” siger han til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Tilføjelsen af Anders K. Jacobsen giver os altså flere muligheder i offensiven og tilfører holdet vigtig erfaring til et afgørende forår,” udtaler sportschefen.

“Det er en proven goalscorer, vi har fået på holdet, og det er min overbevisning, at han vil kunne gøre en forskel med det samme,” lyder det fra Vejle-bossen.

34-årige Anders K. Jacobsen har tidligere kort været i VB i efteråret 2008.

Journalist: Nemanja Matic er et emne i PL-klub
Oplevelsen af live casino: Når fodbold møder roulettehjulet

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE