
Foto: Shutterstock
Bayern München vil forstærke truppen denne sommer, og i den forbindelse har den tyske storklub udset sig Kyle Walker, Harry Kane og Declan Rice.
Sidste sommer mistede Bayern München den polske stjerneangriber Robert Lewandowski, der skiftede til FC Barcelona.
Han er aldrig rigtig blevet erstattet af Bundesliga-storklubben, og det vil man lave om på denne sommer.
Daily Telegraph skriver således, at Thomas Tuchel og co. ønsker at hente Tottenham-stjernen Harry Kane.
Foruden den engelske landsholdsanfører har man også Kyle Walker og Declan Rice på blokken, lyder det.
33-årige Walker har kontraktudløb med Manchester City i sommeren 2024, og han kan derfor sandsynligvis købes relativt billigt.
Rice er udset som forstærkning til midtbanen, men kan imidlertid blive svær at hente, da Arsenal er meget interesserede i ham.
Bayern München sluttede i den forgangne sæson på en 1. plads i Bundesligaen, efter Borussia Dortmund smid titlen på sidste spilledag.