Avis: Tre PL-topklubber vil købe Jesper Lindstrøm

0
Avis: Tre PL-topklubber vil købe Jesper Lindstrøm

Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Photo

Den tidligere Brøndby-profil Jesper Lindstrøm har haft en stærk sæson i Eintracht Frankfurt, og nu er han på blokken i Arsenal, Newcastle og Tottenham.

Tilbage i sommeren 2021 skiftede Jesper Lindstrøm fra Brøndby til Eintracht Frankfurt i Bundesligaen, og siden har han ikke set sig tilbage.

Den 22-årige offensivspiller er brudt igennem i både Frankfurt og på det danske landshold, hvor han i skrivende stund er til VM i Qatar.

Og de imponerende præstationer er i den grad blevet bemærket, for Lindstrøm tiltrækker sig massiv interesse fra Premier League.

Det skriver Ekstra Bladet.

Ifølge avisen er både topholdet Arsenal samt Newcastle og Tottenham ude efter danskeren, som har kontrakt med Frankfurt til 2026.

Foruden de engelske klubber er også Inter, Juventus og Borussia Dortmund ude efter den tidligere Brøndby-komet.

Prisen på Jesper Lindstrøm lyder efter sigende på i omegnen af 225 millioner kroner.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE