Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med fodboldrygter fra de største ligaer. I dag kan du læse en masse engelske fodboldrygter.
ENGELSKE FODBOLDRYGTER:
Manchester City vil lytte til Dzeko-tilbud
KILDE: Daily Star
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Eden Dzeko har kontrakt med Manchester City frem til 2018, men frontløberen er ikke blandt de foretrukne på Etihad Stadium, hvorfor mestrene allerede til sommer er åbne for tilbud på bosnieren. Daily Star skriver dog, at City ikke vil acceptere bud på under 200 millioner kroner.
Newcastle tilbyder Ayew kontrakt
KILDE: Newcastle Evening Chronicle
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Newcastle United har tilbudt en aftale til Andre Ayew, hvis kontrakt med franske Marseille udløber til sommer, hvorfor han kan hentes kvit og frit. Den nordengelske klub skal dog kæmpe med Wolfsburg og Borussia Dortmund om angriberen.
Sunderland vil have nuværende West Ham-boss
KILDE: Daily Mirror
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Sunderland fyrede mandag Gustav Poyet, mens de i dag udnævnte Dick Advocaat som manager for resten af denne sæson. Hollænderen forbliver dog kun midlertidig boss for de ’Sorte Katte’, der allerede nu har udpeget den nuværende West Ham-manager Sam Allardyce som manden, der for fremtiden skal lede tropperne på Stadium of Light.
Mourinho vil af med Luis
KILDE: Daily Telegraph
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: José Mourinho er bestemt ikke tilfreds med Filipe Luis, som han hentede til Chelsea i sommer for næsten 170 millioner kroner, hvorfor han allerede nu skulle være parat til at slippe venstrebacken igen. Og i kulissen står Atletico Madrid eftersigende klar til at hapse brasilianeren.
Pardew drømme om Remy-genforening
KILDE: Daily Star
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Alan Pardew og Loic Remy kender hinanden fra en fælles fortid i Newcastle: Nu er Pardew boss i Crystal Palace, mens Remy spiller for Chelsea, og førstnævnte drømmer om at blive genforenet med angriberen i en sensationel handel, der skal sende den franske bomber til Selhurst Park.
Arsenal vil lokke Leverkusen-profil til Emirates
KILDE: Metro
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Arsenal er så interesseret i at hente Hakan Calhanoglu til Emirates, at de nu vil benytte Lukas Podolski som lokkemad. The Gunners er herfor ved at forberede en ambitiøs byttehandel, der skal lande den tyrkiske midtbanespiller.
Villarreal-topscorer nummer et på Liverpools ønskeliste
KILDE: Metro
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Liverpool vil lukke en handel med Villarreal om Luciano Vietto hurtigst muligt, da topscoreren er blevet The Reds’ topmål frem mod sommerens transfervindue. Ifølge Metro er Liverpool klar med et stort bud på angriberen.