Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens rygter handler bl.a. om Dortmund, Dortmund, Dortmund.
Skandinaviske fodboldrygter
FCM skal sælge 5-6 profiler
Kilde: BT
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: FC Midtjylland skal, som Superligaen ser ud netop nu, spille kvalifikation til Champions League i næste sæson, men det er ikke ensbetydende med, at klubben vil blive forstærket hen over sommeren.
Faktisk fortæller midtjydernes cheftræner Glen Riddersholm, at det er mere sandsynligt, at fem til seks profiler forlader FCM til sommer.
HB Køge snakker med Søren Larsen
Kilde: Dagbladet
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Søren Larsen måtte indstille sin fodboldkarriere i februar måned, efter en del skader til sidst gjorde livet som fodboldsspiller surt. Nu kan den forhenværende landsholdsangriber være på vej tilbage til fodbolden.
HB Køge ønsker at tilknytte 32-årige Larsen, der har en fortid i Herfølge, som enten salg og marketings-medarbejder, træner, sportschef eller i en helt fjerde rolle i klubben.
Engelske fodboldrygter
Liverpool interesseret i Shaqiri
Kilde: talkSPORT
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: I vinterens transfervindue troede Liverpool, at de havde fundet en kantspiller for fremtiden, men Chelsea endte med at snuppe Basel-spilleren Mohamed Salah for næsen af Daniel Agger og co.
Derfor leder Liverpool fortsat med lys og lygte efter en kantspiller, og søgningen er netop nu stoppet i Bayern München, hvor en anden forhenværende Basel-spiller Xherdan Shaqiri render rundt.
Med kun 10 Bundesliga-kampe i denne sæson kan den 22-årige schweiziske landsholdsspiller blive fristet af et skifte væk fra det sydlige Tyskland.
PL-klubber i kamp om Benzema
Kilde: Daily Mail
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Flere Premier League-klubber – blandt andre Chelsea og Arsenal – er klar til at en hård kamp om Real Madrid-franskmanden Karim Benzemas underskift, idet Real Madrid vil lytte til eventuelle tilbud på angriberen.
Den spanske Kongeklub har nemlig indstillet deres radar på Liverpool-profilen Luis Suarez, og hvis han skal til Madrid, skal der spilles med de helt store økonomiske muskler. Det kan betyde, at Benzema kommer i overskud på Santiago Bernabeu.
Manchester United overvejer Giggs som manager
Kilde: Eurosport
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Kontraktforhandlingerne mellem Manchester United og den hollandske træner Louis van Gaal er blevet sat i bero, da United-ledelsen nu overvejer Ryan Giggs som en seriøs kandidat til jobbet som klubbens næste manager.
Klub-ikonet agerer i resten af denne sæson midlertidig manager for De Røde Djævle, og i hans managerdebut blev det til en 4-0-sejr på Old Trafford over Norwich. Sidenhen har roserne til Ryan Giggs været store og mange.
Hatem Ben Arfa ivrig efter Newcastle-exit
Kilde: The Sun
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Newcastle United-spilleren Hatem Ben Arfa vil væk fra klubben så hurtigt som muligt, hvorfor franskmanden overvejer at betale sig ud af sin kontrakt med nordenglænderne.
Den 27-årige offensivspiller kom til Newcastle i 2010, og hans nuværende kontrakt med klubben udløber først i sommeren 2015.
Tyske fodboldrygter
Liverpool-rygte henrykker Dortmund-back
Kilde: Derwsten.de
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Dortmunds tyske landsholdsback Marcel Schmelzer er blevet sat i forbindelse med et sommerskifte til Premier League-klubben Liverpool, og det er smigrende, fortæller han til derwesten.de.
Samtidig understreger den 26-årige tysker, at han er lykkelig for at være i Dortmund, hvor han har kontrakt frem til 2017.
Hummels vil hente United-spiller hjem
Kilde: Kicker
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Forsvarsprofilen i Dortmund, Mats Hummels, ser gerne, at Manchester United-spilleren Shinji Kagawa vender hjem til Borussia, hvor han spillede fra 2010-2012.
Den 25-årige japaners tid på Old Trafford har ikke just været positiv, hvorfor offensivspilleren blandt andet er blevet kædet sammen med et skifte tilbage til Dortmund.
Marco Reus vil ikke snakke fremtid
Kilde: Sky Sports
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Det forlyder, at Manchester United er interesseret i tyske Marco Reus, der spiller for sidste års Champions League-finalister fra Dortmund.
For at mane alle spekulationer om et skifte til jorden vil tyskerne forlænge offensivspillerens kontrakt, skriver flere medier, men det ønsker hovedpersonen selv ikke at udtale sig om.
Italienske fodboldrygter
AS Roma har Kolarov i kikkerten
Kilde: La Gazzetta dello Sport
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: AS Roma er opsatte på at tilføje lidt nyt blod til holdets defensiv i sommerens transfervindue og har øremærket Manchester City-backen Aleksandar Kolarov som en værdifuld forstærkning.
Den 28-årige serbiske landsholdsspiller kender fint til forholdene i Serie A, da han har en fortid hos Romas ærkerivaler fra Lazio.