Vi er i gang med den sidste dag af januar-transfervinduet. Følg de vigtigste handler og fodboldrygter på Transfer Deadline Day her.
Scroll ned til bunden af artiklen for at finde dagens vigtigste fodboldhandler.
Sidst opdateret: 01:24
01:24 – Officielt: Sørloth solgt til Crystal Palace i rekordhandel
Så skete det endelig! Alexander Sørloth kan kalde sig Crystal Palace-spiller, og han er blevet udstyret med nummer 9. Læs mere om handlen her:
| Officielt: Crystal Palace køber Sørloth i rekordhandel |
00:59 – Officielt: Dubravka skifter til Newcastle
Newcastle har annonceret, at de har sikret sig papirer på den 29-årige keeper Martin Dúbravka. Han skifter fra Sparta Prag. Mange danskere kan genkende navnet, fordi han stod i Esbjerg fB i perioden 2014 til 2016.
00:57 – Sørloth-agent bekræfter aftale
Alexander Sørloth har en aftale på plads med Crystal Palace. Det bekræfter hans agent, Mike Kjølø, over for Nettavisen.no. Han har skrevet under på en aftale, der gælder i fire et halvt år. Hverken Crystal Palace eller FC Midtjylland har endnu ikke annonceret handlen.
00:55 – Liverpool udlejer Flanagan
Liverpool har valgt at udleje den 25-årige højreback, Jon Flanagan, til Championship-bundholdet Bolton. Aftalen løber i resten af indeværende sæson.
00:48 – Rønnow til Crystal Palace lever videre
Der er endnu ikke lagt helt låg på rygtet om at Brøndbys førstekeeper Frederik Rønnow skal til Crystal Palace. Ifølge Ekstra Bladet har Brøndby afviste englændernes første bud på 40 millioner kroner, men der er fortsat tid til at få papirarbejdet klaret.
00:47 – West Ham sikrer sig Hugill
West Ham har nu bekræftet købet af den nu tidligere angriber i Preston, Jordan Hugill.
00:46 – Swansea lejer Andy King
Swansea har annonceret, at de har lejet den walisiske midtbanespiller Andy King på en kontrakt frem til sommer.
00:45 – Newcastle lejer Islam Slimani
Newcastle bekræfter, at de har lejet Leicester-angriberen Islam Slimani for resten af indeværende sæson.
00:22 – Rønnow går ikke igennem – BIF har ikke afløser klar
Det ser ikke ud til at Rønnow bliver solgt i dette vindue alligevel. Brøndby har ikke afløseren klar, og har derfor ikke ønsket at sælge ham, forlyder det nu.
Ronnow suddenly looking doubtful as Brøndby needed to secure a replacement and that deal appears to have fallen through. Palace haven’t given up but currently it’s off. However #CPFC remain confident Sorloth will be completed #DeadlineDay
— David Ornstein (@bbcsport_david) 31. januar 2018
00:21 – BBC: Crystal går også efter Rønnow
Crystal Palace arbejder også på at købe Brøndbys førstekeeper, Frederik Rønnow. De har bedt om deal sheet, så de kan få lidt ekstra tid til at få signings på plads.
Det skriver BBC-journalisten, David Ornstein:
Crystal Palace have submitted deal sheets before the 11pm transfer deadline for 25-year-old Danish goalkeeper Frederik Ronnow of Brøndby and Midtjylland’s Norway international striker Alexander Sorloth. #CPFC hoping to complete the paperwork to sign both players #DeadlineDay
— David Ornstein (@bbcsport_david) 31. januar 2018
00:14: Sidste nyt om Sørloth
Alexander Sørloth skulle netop være færdig med at blive interviewet til Crystal Palace TV. Så det ventes, at den handlen meget snart bliver annonceret.
00:00 – Transfervinduet er lukket, men vi fortsætter dækningen
Transfervinduet er nu smækket i, men al erfaring siger, at der drypper flere transfers ind i de næste timer. Vi følger vinduet frem til klokken 01:00.
23:31 – Espanyol styrker midtbanen
Espanyol har benyttet Deadline Day til at styrke midtbanen med 31-årige Carlos Sanchez. Han skifter fra italienske Fiorentina på en lejeaftale, som gælder for resten af sæsonen.
23:29 – Sociedad henter Martinez-afløser i Roma
Real Sociedad har været på indkøb i AS Roma, hvor de har købt mexicanske Hector Moreno. Han er udset som afløser for Inigo Martinez, der blev solgt til Athletic Bilbao. I Sociedad har Moreno underskrevet en aftale, der er bindende i de kommende to et halvt år.
23:11 – Avis: AGF lejer Pusic i FC København
Ifølge BT så lejer AGF angriberen Martin Pusic i FC København. Han er udset som erstatning for Morten Duncan Rasmussen.
23:01 – Eibar udlejer Bebe
Spanske Eibar har valgt at udleje Bebe til Rayo Vallecano i Segunda Division for resten af sæsonen. Bebe har spillet 37 kampe for Eibar. Den 27-årige portugiser har en fortid i blandt andet Manchester United.
23:00 – Fiorentina og Sassuolo i byttehandel
De to Serie A-klubber Fiorentina og Sassuolo har indgået en byttehandel, som sender Khouma Babacar til Sassuolo, mens Diego Falcinelli skifter til Fiorentina. Babacars lejeaftale indeholder en forpligtelse til køb til sommer for Sassuolo, mens Falcinellis lejeaftale med Fiorentina ikke indeholder noget købskrav.
21:40 – BT’s kilder hæver Sørloth-pris
Ifølge BT’s oplysninger, så lyder overgangssummen på Alexander Sørloth på hele 141 millioner kroner plus diverse bonusser. Aftalen skulle falde helt på plads inden for en time til halvanden.
21:27 – Sørloth sælges for hele 135 mio. kroner!
Ifølge Ekstra Bladet bliver Alexander Sørloth solgt for hele 135 millioner kroner plus diverse bonusser. Det må siges at være meget under den pris, som flere medier erfarede tidligere på dagen, som lød på 76 millioner kroner samt bonusser. EB tilføjer, at skiftet er meget tæt på at falde på plads.
21:25 – Hvad tid lukker transfervinduet?
Transfervinduet lukker ikke på samme tidspunkt i alle lande. Du finder svaret på, hvornår transfervinduet lukker i Danmark, England, Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland – klik her og se vores oversigt. Vi kan lige tage lidt af spændingen og nævne, at det tyske allerede lukkede klokken 18.00.
20:59 – Lucas Moura klar for Tottenham
Efter flere dages forhandlinger er Tottenham og Paris Saint-Germain endelig blevet enige om en handel. Lucas kan nu kalde sig Spurs-spiller. Læs historien her.
20:51 – AC Horsens modtog bud på Finnbogason
AC Horsens har modtaget et bud på holdets anfører Kjartan Finnbogason. Det er fra Bradford i den tredjebedste, engelske række. Parterne kunne dog ikke blive enige om en pris. Derfor bliver han i klubben. Det erfarer BT.
20:47 – Toutouh forlader IKKE FC København i dag
Youssef Toutouh får ikke sit ønske om at forlade FC København opfyldt. Det var ellers både hans og manager Ståle Solbakkens ønske.
“Jeg har talt længe med Youssef i dag, og det var en lidt fortvivlet dreng, som ventede på mig på 10’eren. Han havde behov for at snakke med mig og høre, hvad jeg mente og tænkte om ham nu,” siger træner Ståle Solbakken til Ekstra Bladet.
20:44 – Ingen Real Madrid-køb i dette vindue
Til alle Real Madrid-fansene derude kan vi meddele, at der ikke bliver indkøbt nogle spillere i de døende timer af dette transfervindue. Derimod venter de fleste på rygtebørsen, at Real for alvor åbner checkhæftet til sommer.
20:40 – Manchester City dropper Mahrez
Manchester City har været kædet sammen med Mahrez i de sidste dage, men handlen bliver ikke til noget. Man. City har flere gange hævet buddet, senest til 510 millioner kroner, men Leicester kræver hele 807 millioner kroner! Det vil Pep Guardiola og co. ikke give for Mahrez på nuværende tidspunkt. Derfor er denne handel afblæst.
20:24 – Sørloth ankommet til Crystal Palace
Croydonadvertiser har publiceret en video af Alexander Sørloth, som er ankommet til Crystal Palace.
OPSUMMERING – DE VIGTIGSTE HANDLER I DAG:
Superliga:
FC København: Victor Fischer købt i Mainz 05 – Læs historien her
AaB: Kasper Kusk købt i FC København – Læs historien her
Silkeborg IF: Vladimir Rodic købt i Randers FC – Læs historien her
Randers FC: Mikael Boman købt i IFK Göteborg – Læs historien her
Arsenal FC: Aubameyang er hentet i Dortmund – Læs historien her
Chelsea FC: Giroud er købt af Arsenal – Læs historien her
Tottenham Hotspur: Lucas Moura er købt i PSG – Læs historien her
1. Bundesliga:
Werder Bremen: Milot Rashica købt i Vitesse – Læs historien her
Borussia Dortmund: Michy Batshuayi er lejet i Chelsea – Læs historien her
Hannover 96: Uffe Bech er udlejet til bundhold – Læs historien her