Medie: Chelsea-stopper er på blokken i Bayern

0
Medie: Chelsea-stopper er på blokken i Bayern

Foto: Shutterstock

Det lykkedes ikke Bayern München at sikre sig Trevoh Chalobah i sommerens transfervindue, men den tyske storklub vil forsøge sig igen til januar.

For et par uger siden smækkede sommerens transfervindue i, og klubberne kan ikke handle spillere igen før til januar.

Og til den tid planlægger Bayern München at gå på rov i Chelsea, hvor man har udset sig en forsvarsspiller.

Det drejer sig om 24-årige Trevoh Chalobah, som Bayern vil forsøge at hente.

Det melder Football Insider.

Ifølge mediet var Bayern ude efter Chalobah i sommer, men selvom det mislykkedes at købe ham, har man altså ikke givet op.

Den engelske midtstopper er i skrivende stund ude med en skade, men får generelt ikke fast spilletid i Chelsea.

I Bayern vil han komme til at konkurrere med navne som Dayot Upamecano, Matthijs de Ligt og Kim Min-jae, hvis skiftet bliver en realitet.

Romano: Arsenal-stjerne nærmer sig forlængelse
Avis: FC Barcelona overvejer spansk kantspiller

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE