Medie: Tre klubber er tilbage i Osimhen-ræset

0
Victor Osimhen

Foto: Shutterstock

Victor Osimhen har været rygtet til en lang række storklubber, og lige nu er der efter sigende tre klubber tilbage i kapløbet om Napoli-stjernen.

Arsenal, Liverpool, Real Madrid, Manchester United, Paris Saint-Germain, Bayern München, FC Barcelona og Chelsea.

Det er nogle af de klubber, der i løbet af det seneste års tid har været sat i forbindelse med Napoli-stjernen Victor Osimhen.

Og nu forlyder det, at der er tre bejlere tilbage i kapløbet om den nigerianske landsholdsspiller.

Det drejer sig ifølge Corriere dello Sport om topklubberne Paris Saint-Germain, Manchester United og Chelsea.

Osimhen skulle have en frikøbsklausul på omkring 970 millioner kroner, som de tre bejlere kan vælge at aktivere til sommer.

Napoli skulle allerede nu have udset sig mulige erstatninger for den 25-årige angriber, deriblandt Romelu Lukaku.

I denne sæson har Victor Osimhen scoret 15 mål og lavet tre assists i 24 Serie A-kampe.

Officielt: Real Madrid-midtbanelegende stopper
Avis: FC Barcelona-stjerne jagtes af Aston Villa

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE