
Foto: Shutterstock
Michael Carrick forlader Manchester United efter 15 år i klubben. Det bekræftede han efter aftenens 3-2-sejr over Arsenal FC i Premier League.
I de seneste tre kampe har han været midlertidig manager, efter at han tidligere var assistenttræner, siden han stoppede som professionel fodboldspiller.
“Min tid i denne fantastiske klub vil altid stå tilbage som de bedste år i min karriere. Da jeg skrev under på en aftale for 15 år siden, havde jeg aldrig i min vildeste fantasi troet, at jeg ville vinde så mange trofæer,” siger Michael Carrick ifølge BBC Sport og tilføjer:
“Men efter en masse tid til at tænke, har jeg besluttet for mig at det nu er det rigtige tidspunkt at forlade klubben.”
Som midlertidig manager første Carrick klubben frem til sejr over Villarreal og Arsenal, mens holdet spillede uafgjort mod Chelsea FC.
Tyske Ralf Rangnick har fået sit arbejdsvisum på plads, så han overtager manager-sædet for resten af indeværende sæson.