Officielt: Michael Silberbauer stopper karrieren

0
Michael Silberbauer

Foto: FC Biel

Michael Silberbauer har besluttet sig for at stoppe karrieren og i stedet blive assistenttræner i schweiziske FC Biel.

En af de tidligere Superliga-profiler, Michael Silberbauer, har levet en stille tilværelse i schweiziske FC Biel i den seneste sæson.

Nu har danskeren så besluttet sig for at indstille fodboldkarrieren, for i stedet at gå trænervejen. I første omgang som assistenttræner for klubben.

“Det virker rigtig spændende, og nu prøver jeg det af, for at se om det er noget for mig,” siger Silberbauer til BT og tilføjer, at han i første omgang fortsat skal deltage i træningen som spiller.

“Det bliver en helt ny begyndelse for klubben, og derfor vil træneren gerne have, at jeg fortsat træner med, så der kan være nogle, der kender holdet i forvejen,” siger han.

34-årige Silberbauer nåede at spille i Superliga-klubberne AaB, FC København og OB, mens han også opnåede 25 A-landskampe.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE