
Foto: Crystal Palace
Alexander Sørloths far Gøran Sørloth havde egentlig håbet, at sønnen ville blive i FC Midtjylland, men han er samtidig stolt over skiftet.
Alexander Sørloth blev kort før transfervinduets afslutning, solgt til Crystal Palace fra FC Midtjylland i en rekordstor handel i dansk regi.
LÆS OGSÅ: Crystal Palace køber Sørloth i rekordhandel
LÆS OGSÅ: FCM-boss om Sørloth-salg: En stor og historisk dag
SE OGSÅ: Video: Sørloths første interview i Crystal Palace
Alexanders far, Gøran Sørloth, har ikke helt forstået, at sønnen nu skal spille i Premier League.
“Det er jo fortsat lidt uvirkeligt, fordi det er gået så hurtigt. Jeg har set en fin udvikling for Alexander, fra Groningen til FC Midtjylland, men at det skulle gå så hurtigt, er næsten mærkeligt,” siger Gøran Sørloth til norske VG og uddyber:
“Jeg havde jo egentlig håbet, at han skulle blive i FC Midtjylland i resten af sæsonen, siden de spiller så godt nu. Men muligheden for at tage af sted og udvikling sig i verdens hårdeste liga er fantastisk for ham.”
Gøran Sørloth tilføjer, at Alexander havde Chelsea som favorithold, da han var lille, og at han altid har haft et godt øje til Premier League.