Medie: Erling Håland nærmer sig engelsk topklub

0
Erling Braut Håland

Foto: Shutterstock

Den norske Borussia Dortmund-stjerne Erling Håland nærmer sig et skifte til Manchester City, hvor hans far tørnede ud som aktiv spiller. Det melder Goal.

Rygterne har længe svirret om den 21-årige Borussia Dortmund-angriber Erling Håland, der længe har scoret mål på samlebånd for den tyske storklub.

På grund af de stærke præstationer har klubber som FC Barcelona, Chelsea, Bayern München, Real Madrid og Manchester City været meldt på jagt efter ham.

Men ifølge mediet Goal er kapløbet omsider ved at være slut, og Manchester City skulle nærme sig en signing af Håland.

Goal beretter, at Real Madrid er ved at miste håbet om, at man kan lokke Dortmund-kometen til klubben, fordi et City-skifte rykker tættere på.

Dermed følger Erling Håland i sin fars fodspor, idet Alf-Inge Håland spillede 47 kampe for netop City i starten af 00’erne.

Dortmund-angriberen har scoret 23 gange i 22 kampe i denne sæson.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE